Archive for the ‘Computerspil’ Category

Gamere håndterer mareridt bedre

Gamere er bedre til at håndtere deres mareridt ifl. den canadiske psykolog Hayne Gackenbach, fordi gamere er vant til at håndtere virtuelle miljøer, og derfor er i stand til at overføre disse egenskaber til mareridt. Endnu en følgevirkning skulle være, at gamere er i stand til at vende mareridt til noget positivt. Læs den fulde artikel her: #mce_temp_url#

Reklamer

“Achievement whores”

…eller achievement hunter for at være mere politisk korrekt!

En achievement i denne sammenhæng er en belønning i form af point (gamerpoints), som en gamer får ved at udføre forskellige opgaver i et computerspil. De findes i udpræget grad på en Xbox 360 eller en Playstation 3 (her hedder de trophies). De achievements gameren samler sammen, bliver linket til hans/hendes gamercard (kaldet PSN ID på en Playstation 3), som kan bruges til vise verden på forskellige online fora (herunder Twitter og Facebook), hvilke spil man har spillet, og hvor mange gamerpoints man har optjent. Nedenfor ses et eksempel på et gamercard med 615 gamerpoints.

Gamercard

Gamercard

 

 

 

 

 

 

 

Achievements er samtidig et værktøj, som en spiludvikler kan bruge til at præge en gamer i en ønsket retning. Det kunne fx være ved at bruge achievements til at anspore til samarbejde istedet for saboterende adfærd ved holdspil. Ydermere har undersøgelser vist, at achievements er med til at generere mersalg.

Det interessante er, at de såkaldte “achievement whores” er, at de næsten er villige til at gøre hvad som helst, for at få flest mulige gamerpoints:

1) De vil bruge uanede mængder af tid på at booste deres gamercard.

2) De vil købe og/eller leje spil, som de finder komplet uinteressante for at booste deres gamercard.

3) De vil snyde sig til gamerpoints ved at indlæse gemte spil på hukommelseskort, som ikke tilhører dem selv.

4) De vil betale sig fra at få flere gamerpoints ved at udlevere personlige oplysninger om deres gamerkonto, så “professionelle” gamere kan booste deres gamercard mod betaling og samtidig risikere misbrug.

Det mest interessante er efter min personlige mening, at “achievement whores” slet ikke får noget for deres anstrengelser (andet end anerkendelse), selvom det selvfølgelig ikke er op til mig at vurdere værdien af achievements. Jeg finder det bare tankevækkende, at nogle gamere er villige til at gennemgå et eller flere af ovenstående punkter.

Der findes ikke meget direkte litteratur om fænomenet, men jeg mener bestemt det er værd at dykke ned i. T.L. Taylor har skrevet om “Powergamers”, som tilnærmelsesvis kan bruges som en analogi til “achievement whores”. Derudover bringer psykologen Mihály Csíkszentmihályi interessante perspektiver på banen med hans teori om flow. Kort sagt går det ud på, at vi drages, så snart der i computerspillet findes udfordringer, som  matcher vores evner. Vi vil opleve fortvivlelse hvis det er for svært, og kedsomhed hvis vi finder det for nemt. Teorien om flow forklarer dog ikke, at selv trivielle handlinger i et computerspil, som ikke er behæftet med nogen særlig sværhedsgrad, stadig kan virke dragende.

Til sidst vil jeg gerne vise en video, som jeg synes opsummerer det hele meget godt. God fornøjelse:

Hvorfor spiller vi computerspil?

Jeg har af tekniske årsager flyttet min blog fra http://jonasmiller.blogs.ku.dk til https://jonasmiller.wordpress.com. Jeg poster derfor mine tidligere indlæg på min nye blog:

Computerspil gør folk voldelige, afhængige, inaktive og apatiske. Det er bare nogle af de ting, fremtrædende personligheder som Barack Obama og nok den mest kontroversielle talsmand imod computerspil, advokaten Jack Thompson kommunikerer ud til offentligheden. Ifølge sidstnævnte taler vi simpelthen om, at computerspil opøver de færdigheder der skal til for at begå mord, og det der er værre.

Er computerspil djævelen?
Dreng der i sin iver har kastet controlleren mod fjernsynet:)

Dette blogindlæg har ikke til formål at retfærdiggøre computerspil, og jeg har ikke tænkt mig at slynge om mig med statistikker over, hvor mange millioner mennesker der spiller på verdensplan. Jeg vil ikke diskutere om computerspil er skadelige eller ej, selvom diskussionen i den grad er berettiget. Computerspil er et medie som så meget andet, men hvorfor bliver så mange mennesker draget af at spille computer? I det følgende vil jeg ridse nogle mulige grunde op:

Jeg mener, at det som ofte sker er, at vi meget let kommer til at identificere os med vores avatar (computerspilsfiguren i den virtuelle verden, som vi kontrollerer). Kører det hele på skinner og klarer du dig godt i forhold til de gældende regler i spillet, siger du ikke: “Nøj hvor er det godt klaret af min avatar!”, men istedet siger du: “Nøj hvor er JEG sej til dette spil!”. Avataren fungerer derfor som en slags forlængelse af vores krop, og medfører derfor også en følelsesmæssig investering. Går det godt “er du sej”, går det skidt “tager du det personligt”. Identifikationen kan måske sammenlignes med en person der har en benprotese. Personen vil  opfatte protesen som værende en del af ham/hende selv.

Efterhånden som spil skrider frem (afhængig af spillet), får man flere ting dvs. flere muligheder, avataren bliver bedre til at udføre handlinger, ofte fordi flere evner bliver tilgængelige for avataren/spilleren. Ikke nok med det, så bliver du som spiller bedre til at styre avataren i den rigtige retning, i forhold til at begå sig i spillets omgivelser hvilket giver stor tilfredsstillelse.

Derudover findes der også det sociale aspekt, hvor du i  igennem din avatar online kan mødes og interagere med andre spillere, samarbejde om at nå specifikke mål, udveksle erfaringer og lære mere om spillets regler og verden. Samtalen kan selvfølgelig også handle om hverdagsting m.m.

Dette er kun et oplæg til diskussion, men hvorfor tror du vi spiller computerspil, og er der noget jeg har misset?